FIRST MOVER

I slutningen af 2013 lancerede GN ReSound en af de største opfindelser i høreapparats branchens historie. Med ReSound LiNX indtog GN ReSound en suveræn position som Fírst Mover med et hidtil ukendt og nyskabende livsstilsprodukt med direkte forbindelse mellem høreapparat og iPhone, iPad og iPod.

Forud for lanceringen af den proprietære audio protokol lå knap 2 års intensiv udvikling i R&D software afdelingerne. TechPeople havde i den periode leveret syv eksterne konsulenter.

Domæneområde 1: IT- og forretningssystemer

Opgaven var at videreudvikle GN ReSound’s software framework HIMS, Hearing Instrument Management System til, at definere høreapparatsprodukter. Her var brug for to .NET konsulenter og én decideret ekspert til driverudvikling. ”Næsten alle kan lave .NET software på en PC i dag, men når det handler om at lave software til driver framework, er der kun meget få eksperter på det område. Så da TechPeople præsenterede os for den helt rigtige profil, slog vi straks til, selvom vi var nødt til at vente på at konsulenten blev ledig”, fortæller GN ReSound Director Software Jesper Lund Nielsen, som pointerer at timing og profil er altafgørende, når der er behov for dygtige konsulenter.

Domæneområde 2: Apparatudvikling

At bygge en radio ind i et høreapparat var ikke nyt for GN ReSound. Det nye lå i at udvikle en App til mobilen, så brugeren i stedet for en separat fjernstyring direkte kunne bruge sin iPhone, iPad eller iPod til at justere lyd og vælge program. Lyden bliver streamet direkte fra mobilen og over i høreapparatet, så brugeren oplever samme kvalitet som i et trådløst bluetooth headset, hvilket åbner op for uanede lyd muligheder, og tilfører en stærkt forbedret livskvalitet for mennesker med høretab.

TechPeople stillede med to erfarne embeddede firmware konsulenter, som indgik i teamet omkring ny protokol med radio og batteridrevne devices med lavt strømforbrug.

Domæneområde 3: App udvikling

GN ReSound har skabt en helt ny standard indenfor audio streaming bygget på Bluetooth Low Energy, hvor ens iPhone kan streame lyden til høreapperaterne. Arbejdet har gjort GN ReSound til markedsleder på et hidtil ukendt område, hvor fjernbetjeningen altid er indenfor rækkevidde med en nem og smart app fra App Store. TechPeople stillede med to iOS konsulenter.

”TechPeople er et af de mest alsidige konsulenthuse, som leverer kompetente konsulenter indenfor alle områder fra apparat til IT- og forretningsydelser. De er nogle venlige mennesker, og der er altid en god dialog. Nu skal det jo ikke være en ”Old Men’s Club”, der gør, at jeg vælger TechPeople, så derfor spørger jeg flere, selvom jeg ofte ender op med konsulenter fra TechPeople,” fortæller en smilende Jesper Lund Nielsen, som er meget tilfreds med, at TechPeople som oftest stiller med de helt rigtige konsulenter indenfor 24 timer, og samtidig betyder rammeaftalen mellem GN ReSound og TechPeople, at det er let og hurtigt at indgå en aftale.

”Vi er stolte over, at vi har udviklet verdens første høreapparat skabt til iPhone, som forbedrer livskvaliteten væsentlig hos mennesker med et høretab”, fortæller Jesper Lund Nielsen.

Om GN ReSound

GN ReSound er en af verdens førende producenter af høreapparater. GN ReSound udvikler løsninger, der udvider teknologiens grænser og samtidig producerer pålidelige produkter af høj kvalitet til at forbedre livskvaliteten for mennesker med høretab. Virksomheden blev grundlagt i 1934, beskæftiger globalt 3.825 medarbejdere og er repræsenteret i mere end 80 lande.

http://www.gnresound.dk

”Jeg henvender mig til TechPeople, når jeg er presset på tid og har brug for specielle kompetencer til f.eks. interface mellem høreapparat og App, mobile Apps og udvikling af CMS til styring af vores releases og data”.

GN ReSound Director Software, Jesper Lund Nielsen