GAME CHANGER OG NDT-VERDENS APPLE

Ingeniørerne hos YXLON stod overfor en spændende udfordring, at udvikle og producere en ny produktserie SMART EVO af bærbart røntgenudstyr og en helt ny kraftig kontrolenhed . Forud var gået mange års grundige undersøgelser for at imødekomme kundernes behov. Samtidig var der et reelt krav fra ledelsen om at opbygge en fremtidssikret platform.

En Linux platform, en grafisk brugergrænseflade baseret på et intuitivt og brugervenligt design, en række nye interfaces som Ethernet, USB og Bluetooth, som er kendte teknologier inden for andre brancher, men ikke tidligere er set på markedet for bærbart røntgenudstyr. Samtidig skulle der laves et industrielt design, der signalerede starten på en ny æra, hvor der blev stillet store krav til både generel og fysisk kvalitet, netop fordi en stor del af inspektionen foregår i marken under svære forhold. Samtidig skulle der udvikles nye digitale strømforsyninger og PFC’er, som kunne dække hele produkt familien, og som kunne håndtere de meget forskellige AC forsyninger som udstyret bliver udsat for rundt om i verden. YXLONs R&D afdeling bestod af tre ingeniører, som dækkede software, hardware og mekanik. For dem var det et drømmescenarie, at skulle i gang med opgaven, som ville give dem helt ny viden indenfor områder, som de ikke tidligere havde arbejdet med. YXLON havde behov for en række eksterne konsulenter med høj faglighed og et mindset, som passede ind i deres hverdag med strukturerede agile arbejdsprocesser.

”Fordi vi er så få, kan vi kun overleve ved, at vi sikrer os, at vi arbejder ekstremt struktureret og tester automatisk fra starten. Vi udvikler software efter den agile udviklingsproces Scrum, og anvender Continues Integration og Continues Delivery, Unittest og systemintegrationstest mm. Derfor var det vigtigt, at få tilført kompetencer med det helt rigtige mindset”, fortæller Senior software udviklingsingeniør Martin Astradsson fra YXLON.

TechPeople var det oplagte valg, som på intet tidspunkt forsøgte at presse en speciel udviklingsmodel ned over hovedet på YXLON. Til gengæld præsenterede TechPeople tre fagligt dygtige konsulenter, som med deres store erfaring indenfor agile arbejdsprocesser, passede perfekt ind. Udover et tæt og udviklende samarbejde omkring den nye produktserie, fik de tilført afdelingen værdifuld indsigt i, hvordan de effektiviserede deres tavlemøder fra start til slut.

”Konsulenterne løste ikke bare de opgaver, de skulle løse. De fungerede på eget initiativ som projektledere, og reelt har produktiviteten været langt højere end forventet. YXLONs kunder udtrykker stor tilfredshed med design, funktion og brugervenlighed. Kunderne har taget godt imod SMART EVO som de kalder Game Changer og NDT-verdens Apple. – Så Jo ! Det er nok det bedste bevis på, at investeringen til konsulenterne bestemt er givet godt ud”, fortæller Martin Astradsson,

Om YXLON International A / S

YXLON er en international høj specialiseret virksomhed med 50 års solid erfaring i at udvikle, producere og sælge bærbart og robust røntgenudstyr til industrien, hvor der er krav om NDT (non-destructive testing). Virksomheden er i kraftig vækst, og har globalt 40 medarbejdere ansat, heraf de 35 i Danmark på hovedkontoret i Tåstrup. Produkterne er både standard og special røntgenudstyr, proprietary computer software og hardware, såvel som kundespecifikke røntgensystemer. YXLON’s produkter bliver brugt i industrier med behov for inspektion af eksempelvis skjulte samlinger, svejsninger, støbte komponenter og fremmed materiale i fødevarer.

www.yxlon-portables.com

”TechPeople er det oplagte valg, som på intet tidspunkt forsøger at presse en speciel udviklingsmodel ned over hovedet på os”.

Senior software udviklingsingeniør YXLON, Martin Astradsson.