UDENLANDSKE KONSULENTER SKAL OGSÅ BETALE DANSK SKAT

Der er brodne kar i vores branche: Vi ser desværre tit, at tvivlsomme formidlere af konsulenter undlader at følge de danske skatteregler, og det er noget, der kan give kunderne store problemer. Vi vil gerne understrege, at TechPeoples udenlandske konsulenter betaler skat til det danske samfund. Vi giver her et overblik over reglerne på området.

Der mangler orientering om de danske skatteregler, når blikket rettes mod udlandet for ekstra arbejdskraft.

I 2018 måtte vi for alvor rette blikket mod udlandet for at imødekomme de mange forespørgsler. Det er lykkedes os at finde nogle både dygtige og arbejdsomme konsulenter, som vores kunder har været virkelig glade for at få med på deres teams.

Den store udfordring er, at Danmark ikke er alene om at opleve stor vækst. Mange lande i Europa oplever økonomisk fremgang, hvilket medfører, at de fleste erfarne udviklingsressourcer er optaget og ikke motiveret for at flytte sig.

For at øge vores chancer for at finde de dygtigste folk, har vi forsøgt at identificere en troværdig partner i udlandet, som ville kunne finde de ressourcer vi ikke selv kunne skaffe. En med netværket i orden og værdier og kompetencer på plads.

Desværre må vi sande, at der er mange brodne kar i denne branche! På trods af løfter om indgående interviews og referencer, har vi ofte set, at en kandidat fra en underleverandør, som på papiret ser forrygende ud, viser sig at være noget mere tvivlsom, når vi sætter vedkommende under lup. Det er set mere end en gang, at fem års erfaring i virkeligheden snarere er et. Der er ofte ikke taget referencer og der er ikke stillet dybdegående spørgsmål. Og hvad værre er, så er kandidaterne ofte ikke informeret om reglerne for at arbejde i Danmark.

 

Hvornår skal udenlandske konsulenter betale skat i Danmark?

Det kan siges meget simpelt: Udenlandske konsulenter har siden 2013 været skattepligtige i Danmark fra dag 1, hvis man kan sætte flueben ved et eller flere af punkterne nedenfor:

  • Validerer virksomheden kvalifikationerne hos hver konsulent?
  • Har virksomheden den daglige instruktionsret?
  • Har virksomheden faste medarbejdere med lignende projekter/opgaver?
  • Kan virksomheden opsige konsulenten?
  • Arbejder konsulenten på virksomhedens lokation?
  • Gør konsulenten brug af virksomhedens udstyr?
  • Er konsulenten betalt pr. time/pr. dag?
  • Modtager konsulenten løn fra et ikke-dansk selskab

 

Desværre ser vi, at mange af de udenlandske konsulentvirksomheder, som i de seneste år har intensiveret deres operation i Danmark direkte eller indirekte gennem virksomheder som vores, ikke sørger for at efterleve reglerne. De forsøger at omgå dansk skat for at holde prisen i bund. Dette sker uden hensyn til konsulenten eller til kunden, som risikerer at blive fanget i en rigtig grim situation, hvis Skat kommer på besøg.

Hos TechPeople vil vi på ingen måde sætte vores kunder, vores konsulenter eller os selv i dårligt lys. Derfor går alle vores udenlandske konsulenter igennem vores partner GTS Nordic. De sørger for at konsulenten er fuldt bevist om, hvad man kan forvente og GTS Nordic sørger for at alle registreringer, arbejds- og opholdstilladelse er på plads. Vores udenlandske konsulenter betaler skat til det danske samfund, og vi fremsender gerne dokumentation til vores kunder som bevis på korrekt registrering i Danmark.

Nina Jensen

Nina Jensen

Konsulentchef

E:

M: 53 66 56 80