DATA RESPONS KØBER TECHPEOPLE

I 2012 indgik TechPeople og Data Respons en aftale om sammenlægningen af Data Respons’ konsulentafdeling med TechPeople. Data Respons købte 50 % af aktierne i TechPeople med den hensigt at købe de resterende aktier på et senere tidspunkt.

Det tidspunkt er nu kommet. Fra 1. marts 2017 ejer Data Respons alle aktier i TechPeople.

Direktør Kim Fahrenholtz:

– Der vil ikke ske ændringer i forhold til driften af TechPeople. Jeg fortsætter som direktør og sammen med vores dygtige medarbejdere og freelancere vil vi fortsætte med at gøre TechPeople til kundernes foretrukne partner inden for konsulentydelser.

– Det er min klare opfattelse, at salget til Data Respons vil give os store fordele. Vi er nu en del af en større koncern, der omsætter for mere en 1 milliard om året og har over 700 aktive konsulenter i Norden og i Tyskland.

– At Data Respons nu er eneejer af TechPeople giver os langt bedre mulighed for at markedsføre den samlede styrke af Data Respons’ konsulentkompetencer. Herved kan vi differentiere os endnu mere i forhold til vores konkurrenter.

Læs den officielle pressemeddelelse fra Data Respons her:

http://www.datarespons.com/data-respons-strengthens-position-denmark/

Vi er nu en del af en større koncern, der omsætter for mere en 1 milliard om året og har over 700 aktive konsulenter i Norden og i Tyskland.