Dygtige folk kan man aldrig få nok af
Martin Withus på TechPeoples Aarhus-kontor holder et højt tempo. Kunderne lægger et stigende antal forespørgsler ind og han har travlt med at finde velegnede konsulentprofiler til de mange opgaver.

“Dygtige folk kan man aldrig få nok af. Når en kunde kommer med en konkret opgave, så er tempo
og timing afgørende. Det handler om at være hurtig til at præsentere velegnede profiler, der
passer godt til opgaven.”

Ifølge Martin er den vestdanske repræsentation af TechPeople, der har kontor på Rymarken i
Aarhus V, inde i en rigtig god gænge. Næsten alle de konsulenter, der p.t. er ude på opgaver, bliver
forlænget, fordi kunden kommer med nye opgaver efter at de oprindelig aftalte er blevet løst.
Desuden er der en god nytilgang af kunder. Det samme er tilfældet på konsulentsiden.

“Blandt andet vil jeg gerne byde velkommen til Paw Max Andersen. Han er ekspert i 3D-design, UX
og projektledelse og løser lige nu en opgave for en stor sydjysk produktionsvirksomhed.”

Martin Withus forventer at se en øgning i antallet af kundeopgaver i 2021, samtidig med at jagten
på velegnede konsulenter skal intensiveres endnu mere.

“Det er fortsat sådan i vores branche, at gode folk er en mangelvare. Det gælder både inden for IT
og inden for embedded udvikling. Konkurrencen om de gode konsulenter bliver stadig større. Her
prøver vi at skille os ud ved at lytte rigtig meget til konsulenterne for at finde netop de opgaver,
der passer bedst til dem.”

 

“I det hele taget har vi planer om at forfine processen omkring vores search endnu mere. Vi vil
gerne i dialog med kunderne tidligere, så vi kan kigge lidt længere frem end bare et par måneder.
Det vil give os mulighed for at gøre et ekstra grundigt arbejde for at finde egnede kandidater, siger
Martin Withus, der forventer, at TechPeoples Aarhus-kontor øger bemandingen i løbet af året.”

“Vi får snart brug for mere mandskab til at håndtere både forespørgsler fra kunderne og
udvælgelsen af konsulenter. Der er nok at tage fat på!”

Kontakt salgschef Martin Withus på email mwi@techpeople.dk eller mobil 22 79 03 05