GLOBAL SPECIALIST I ENERGIOPTIMERING OG –STYRING

Ansvarlighed er på dagsordenen over hele verden fra det private hjem til den multinationale virksomhed, som efterspørger intelligente energioptimerings- og monitoreringssystemer til at reducere det globale energiforbrug.

Schneider Electric er blandt de førende indenfor udvikling og produktion af energioptimeringssystemer. Løsningerne bliver tilpassede forskellige behov, som efterspørges over hele verden. Et af systemerne er WISER SMART, som er en intelligent energiplatform specielt udviklet og produceret til det private hjem, hvor forbrugeren kan monitorere og styre sit varme- og energiforbrug. Det kan ske direkte fra hjemmet eller hele verden fra Smart Phone, tablet eller computer i real time eller ud fra indsamlede data, som vises i grafer til f.eks. sammenligning over tid.

-Til udvikling af WISER SMART havde vi akut brug for en Cloud kyndig, en App udvikler og en Zigbee specialist. Allerede samme dag, som vi kontaktede TechPeople stillede de med en Cloud kyndig og efter et par ugers oplæring var alle tre konsulenter integrerede som ligesindede i teamet, fortæller Senior Software Architect, Lars Ellebo, som værdsætter den loyalitet, der følger med, ved at indgå en fast rammeaftale med TechPeople, fordi  der hver gang er ro og gensidig tillid til at finde det helt rigtige match uden at skulle igennem tunge administrative procedurer.

WISER SMART

Systemet er en Internet of Things (IoT) løsning, som er delt op i fire lag. Løsningen består af forskellige sensor- og aktuator devices,  som sammen med kontrolleren er placeret i hjemmet. Kontrolleren kommunikerer med Clouden, der gennem et notifikationsmodul sender information ud til App/webportal og samtidig lagrer al information i en stor database. I det tilfælde at netforbindelsen pludselig forsvinder, har kontrolleren tilstrækkelig intelligens til, at den fortsat kan monitorere og styre varmen og energiforbruget i hjemmet.

Den nyeste udvikling er, at Schneider Electric samler ustrukturerede data ind i et Big Data framework for at analysere sig frem til interessante  datasammenhænge og -trends og i forlængelse deraf stille forslag til hvordan forbrugeren bedst kan energioptimere sit hjem. Schneider Electric har erfaring med, at der i nogle lande er helt op til 24 forskellige strømtariffer, én for hver time.

Cloud kyndige

Konsulenten med solid erfaring i Java, Linux, Spring, Messaging etc. udviklede services, som kører i Clouden, Device Management Service (DMS), som registrerer og overvåger kontrollere ude i verden, som forbinder sig til Clouden. En anden service er Remote Upgrade Service (RUS) som opgradere kontrollerne og devices med ny software. I forlængelse af konsulentens afsluttede opgave har Schneider Electric ansat en medarbejder, som profilmæssigt minder om konsulenten. Der er et overlap på en måned, hvor konsulenten står for at oplære den nye medarbejder.

App specialisten

Schneider Electric overvejede muligheden for at sætte deres indiske team ind på at udvikle App’en. Det viste sig hurtigt at kravene til App’en var så komplicerede at kommunikere videre og derfor blev beslutningen, at det ville være mest optimalt at få en lokal konsulent fra TechPeople. Forventningerne til konsulenten var fleksibilitet, agil, effektiv og produktiv. Videreudviklingen af App’en er efter endt opgave flyttet til Frankrig.

Zigbee specialisten

Konsulenten kom med speciel viden til at udvikle den todelte Zigbee Library applikation, som gør det muligt at opnå trådløs kommunikation mellem kontroller og devices. Det er en vigtig integreret viden, Schneider Electric har som specialist i energioptimering.

Konsulenterne fra TechPeople bidrog med hver deres unikke specialviden og lagde kimen til hvordan Schneider Electric har valgt at håndtere software udviklingen fremadrettet.

Om Schneider Electric

Som global specialist i energioptimering i over 100 lande tilbyder Schneider Electric integrerede løsninger, der gør strømmen sikker, effektiv, pålidelig og grøn. Schneider Electric er bl.a. førende inden for energiforsyning og infrastruktur, industri og produktion, bygningsautomation, datacentre og netværk samt i løsninger til privatboligen. Schneider Electric Danmark A/S rummer bl.a. det kendte brand Lauritz Knudsen der er Danmarks førende inden for el-materiel, intelligente systemer og løsninger til data og kommunikation. I 2014 opnåede de mere end 150.000 medarbejdere en omsætning på 24 mia. euro ved at fokusere på at hjælpe omverdenen med at få mest muligt ud af deres energi.

“Konsulenterne fra TechPeople bidrog med hver deres unikke specialviden og lagde kimen til hvordan vi har valgt, at håndtere Zigbee udviklingen fremadrettet”

Schneider Electric Senior Software Architect, Lars Ellebo.