PÅ JAGT EFTER UDENLANDSKE KOMPETENCER

Vi lægger et stort arbejde i at finde de rigtige profiler til de opgaver vores kunder beder os om at løse. Det gælder selvfølgelig også, når vi rekrutterer udenlandske konsulenter, en opgave der primært varetages af salgschef Tommy Vanman.

Vi bruger flere forskellige kanaler for at komme i kontakt med egnede kandidater. Vi foretrækker at have et direkte samarbejde med de udenlandske konsulenter, uden mellemled. Blandt andet annoncerer vi på LinkedIn og lægger forespørgsler op på flere internationale job-platforme. Desuden samarbejder vi med en række udenlandske jobformidlere, som hjælper os med at finde egnede kandidater.

Kun de dygtigste

TechPeople har en ambition om kun at markedsføre de dygtigste konsulenter. Det gælder naturligvis også de konsulenter vi henter i udlandet. Derfor går vi systematisk til værks for at kvalitetssikre de medarbejdere vi finder.

Vi starter med at kigge deres CV igennem for at afklare, om de har de nødvendige skills. Derefter kontakter Tommy Vanman egnede kandidater og tager en grundig snak med dem, både omkring det faglige og det personlige. Næste skridt er, at en af vores tekniske eksperter tager en dyb faglig snak med kandidaten for at se, om hans kompetencer matcher de opgaver han skal løse. Desuden tager vi altid minimum to referencer. Til sidst kommer den endelige samtale, typisk over Skype, hvor både konsulenten, kunden og Tommy er med.

Danmark er attraktiv

Det er ikke svært at lokke udenlandske konsulenter til Danmark. Vi kan sagtens konkurrere med andre europæiske lande.

Vores forholdsvis høje skattetryk har ingen betydning, fordi vi kan benytte Specialistordningen, der gør det muligt for udenlandske forskere og specialister at slippe billigere i skat de første fem år. Desuden hjælper vi dem med at finde bolig og klare det omfattende papirarbejde der er forbundet med at flytte hertil.

Et særligt ansvar

Vi er meget bevidste om, at det stiller nogle særlige krav til os som virksomhed, når vi henter udlændige til Danmark. Vi har et ansvar for at de trives og falder godt til, så vi holder typisk en del opfølgningsmøder og laver særlige arrangementer for dem. Vi gør meget for at fastholde dem og vi vil gerne sikre os, at de er tilfredse med vores samarbejde og holder af, at være en del af TechPeople familien. Typisk bliver de her minimum et år, ofte længere, og når deres opgave udløber forsøger vi helt naturligt at finde nye spændende opgaver til dem i Danmark.

Lige nu har vi 12 udenlandske udviklere ude hos kunderne. Konsulenterne kommer fra Sverige, Letland, England, Tyskland og Finland. Vi har valgt at fokusere på europæiske medarbejdere, fordi de har en arbejdskultur der passer godt til de danske virksomheder.

Det er ikke svært at lokke udenlandske konsulenter til Danmark. Vi kan sagtens konkurrere med andre europæiske lande og vores forholdsvis høje skattetryk har ingen betydning.